Vi er en danskejet virksomhed og et registreret varemærke, som er specialiseret i inventar og møbler til campus-miljøer. Kunderne er skandinaviske universiteter, professionsskoler, grundskoler og gymnasier.
Med baggrund i 30 års erfaring fra møbelbranchen rådgiver vi om design, konstruktion, teknik og indretning. Løsningerne udvikles og realiseres i tæt samarbejde med bygherrer, arkitekter og ingeniører. Vi leverer både direkte til bygherrer, såvel som igennem byggefirmaer. I vores leverandørportefølje indgår nogle af Danmarks og Europas dygtigste producenter af auditoriemøbler, løse møbler, fast inventar og teknisk udstyr til faglokaler. Alt montagearbejde udføres af faglærte erfarne montører.
MMA Møbler A/S ejer desuden varemærket STINA SYSTEM INVENTAR. Stina er et anerkendt varemærke inden for garderobesystemer og opbevaring, særligt til børnehaver, indskoling og SFO. Se det fulde sortiment på www.stina.dk