Du er her: Skip Navigation LinksHjem \ Om os Vis som: ListeGitter

Om os

Vi er en danskejet virksomhed og et registreret varemærke, som er specialiseret i inventar og møbler til campus-miljøer. Kunderne er skandinaviske universiteter, professionsskoler, grundskoler og gymnasier.

Med baggrund i 30 års erfaring fra møbelbranchen rådgiver vi om design, konstruktion, teknik og indretning. Løsningerne udvikles og realiseres i tæt samarbejde med bygherrer, arkitekter og ingeniører. Vi leverer både direkte til bygherrer, såvel som igennem byggefirmaer. I vores leverandørportefølje indgår nogle af Danmarks og Europas dygtigste producenter af auditoriemøbler, løse møbler, inventar og teknisk udstyr til faglokaler. Alt montagearbejde udføres af faglærte erfarne montører.

Ultimo december 2016 overtog vi alle aktiviteter, designrettigheder og aktiver fra det konkursramte Stina System Inventar ApS. Stina er et anerkendt varemærke inden for garderobesystemer og opbevaring, særligt til børnehaver, indskoling og SFO. Vi ønsker at videreudvikle og styrke Stina's position inden for området. Stina's øvrige sortiment fusioneres ind i MMA's produktprogram, herunder Stina's meget solide skabshængsel, som bliver en vigtig del for hele det samlede skabssortiment.

Som en konsekvens af den positive udvikling har vi netop etableret et projektkontor i Jylland, så vi nu er tæt på alle vores kunder. Desuden har vi øget vores kapacitet og indsatser på flere nøgleområder.

Tak

Følgende produkt(er) er nu lagt i kurven

Køb mere
Klik her for vores mobilside